Tilskud til videreuddannelse

Gå ikke glip af tilskud til videreuddannelse

Tilskud fra VEU-Omstillingsfond kan søges i forbindelse med den normale tilmelding til et uddannelsesmodul hos de videregående uddannelsesinstitutioner, som udbyder akademi- og diplomuddannelser, der giver mulighed for et kvalifikationsløft i form af ECTS-point.

Der kan gives støtte til deltagerbetaling til uddannelsesmoduler på maksimalt 10.000 kr. pr. person årligt fra efteråret 2018 til 2021. Omstillingsfondens midler er fordelt mellem de danske uddannelsesinstitutioner. Det vil sige, at DTU har et begrænset beløb per år, og derfor uddeles midlerne efter først til mølle-princippet. 

 

Hvem kan søge om tilskud fra omstillingsfonden?

Den konkrete målgruppe er faglærte og ufaglærte i beskæftigelse, som tilmelder sig uddannelsesmoduler på akademi- og diplomuddannelser.

  • Uddannelsesniveau som faglært:

- har gennemført en uddannelse fra en handelsskole eller en håndværksuddannelse, dvs. maksimalt uddannelsestrin 4.

 

  • Uddannelsesniveau som ufaglært:

- ingen formel uddannelse efter studentereksamen (stx, hhx, htx, hf eller lignende), dvs. maksimalt uddannelsestrin 4.

 

 

Tilskuddet gives til dig personligt. Det vil sige, at det er dig - og ikke din arbejdsgiver - der skal stå som betaler af uddannelsen.

Læs mere om målgruppen for Omstillingsfonden >>

 

Hvem er ikke omfattet af ordningen?

  • Personer, som har gennemført en dansk videregående uddannelse – det vil sige gennemført en erhvervsakademiuddannelse, akademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse, diplomuddannelse (herunder HD 2. del), bacheloruddannelse eller en anden dansk uddannelse på tilsvarende eller højere niveau
  • Selvstændige betragtes ikke som ansatte.
  • Studiejobs anerkendes ikke som deltidsbeskæftigelse
  • Arbejdsgivere kan ikke modtage tilskud til deres medarbejderes uddannelse
  • Fuldtidsstuderende på videregående uddannelser kan ikke modtage tilskud

 

Sådan søger du


Når du tilmelder dig, skal du udfylde tro- og loveerklæringen, og vedhæft den til din online tilmelding. Derudover skal du skrive følgende i kommentarfeltet:

”Jeg søger om midler via VEU-Omstillingsfonden” 

Hent tro- & loveerklæring her >>

 

Brug for vejledning til, hvad midlerne skal bruges til?

Vil du have hjælp og vejledning til, hvordan du kommer i gang med din videregående uddannelse samt hvilken uddannelse, der matcher dine kompetencer og behov?

 

Send en mail til os på cv@diplom.dtu.dk og book et gratis møde.

 
 

Om omstillingsfonden

Læs pressemeddelsen om Omstillingsfonden fra Uddannelses- og Forskningsministeriet>>


Realkompetencevurdering

Måske opfylder du ikke de formelle adgangskrav, men har du stor erfaring, kan du søge om optagelse alligevel.

Læs om realkompetencevurdering

Kontakt sekretariatet

Center for Videreuddannelse
DTU Diplom
Lautrupvang 15
2750 Ballerup
E-mail: cv@diplom.dtu.dk

Tlf. 3588 5100 (mandag-torsdag, kl. 10.00-14.00)

 

 


 

 

https://www.cv.diplom.dtu.dk/Information/Praktisk/Tilskud-til-videreuddannelse
18 AUGUST 2019