Om os

Center for Videreuddannelse udbyder diplomuddannelser, enkeltkurser og virksomhedskurser inden for: Energi & Miljø, Ingeniørernes Lederuddannelse, IT, Ledelse, Operations & Supply Chain Management, Projektledelse samt Stærkstrømsteknologi.

I 1984 etablerede DTU Diplom, dengang Ingeniørhøjskolen i København, Center for Videreuddannelse, og vi har nu i mere end 30 år udviklet og udbudt akkrediterede kompetencegivende diplomuddannelser. Uddannelserne udbydes på deltid under Lov om Åben Uddannelse. En diplomuddannelses omfang er på 60 ECTS-point, og er på bachelorniveau. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk, og skal være gennemført inden for 6 år. 

Diplomuddannelserne på Center for Videreuddannelse er målrettet erhvervslivets behov for medarbejdere med stærke faglige kompetencer - ressourcer, der er værdiskabende, og er med til at sikre kvalitet og innovation i arbejdet. Videreuddannelse er en kontinuerlig prioritering og udviklingsproces, der er med til at give dig som medarbejder viden og potentiale til at performe på et højt fagligt niveau.

Diplomuddannelserne er reguleret efter Bekendtgørelse om Diplomuddannelser, jf. BEK. nr. 1012 af 02/07/2018, og har et højt kvalitativt niveau i uddannelserne, samtidig imødekommer de krav om fleksibilitet, herunder variation i udbuddet og udbuddets tilrettelæggelse, hvilket vil sige, at moduler bl.a. kan vælges på tværs af de forskellige diplomuddannelser og som et enkelt modul, ligesom undervisningen er skemalagt på hverdage fra kl. 17.00-20.30, så det ikke influerer på arbejdstiden. Desuden kan moduler i ledelse og projektledelse følges på hverdage i dagtimerne. Endvidere er der mulighed for weekendundervisning samt e-learning.

Uddannelserne udvikles og justeres i takt med forandringerne i samfundet. Den teknologiske udvikling sætter konstant nye dagsordener i forhold til bl.a. lederrollen, arbejdsmiljø, digitalisering, effektivitet og innovation. Krav som moderne virksomheder og organisationer skal løfte, og aktivt videreudvikle for at sikre konkurrenceevnen. Det unikke ved vores diplomuddannelser, kurser og virksomhedsforløb er adgangen til den nyeste teori og ekspertviden inden for de pågældende fagområder. Udbyttet er kompetencegivende videreuddannelse på et højt fagligt niveau.

Center for Videreuddannelse udbyder lige nu:

Virksomhedsforløb:

Har jeres virksomhed flere medarbejdere, der har brug for kompetenceudvikling, så tilbyder Center for Videreuddannelse særligt tilrettelagte uddannelses- og kursusforløb alt efter virksomhedens konkrete behov og udfordringer - for en målrettet løsning. Læs mere her

Kontakt os på cv@diplom.dtu.dk eller på 35 88 51 00 for at høre mere. 

https://www.cv.diplom.dtu.dk/om-os/om-os
12 DECEMBER 2018